LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Ehmsen

Saudiarabisk klubber er i forhandlinger med to Liverpool-spillere

Der er endnu engang saudiarabiske klubber, der forsøger at forstærke sig med spillere fra store europæiske klubber.
Spillere som N'Golo Kanté, Ruben Neves og Kalidou Koulibaly har allerede skiftet tilstedeværelsen i Europa ud med saudiarabisk fodbold. Mange flere rygtes til landet inklusiv to Liverpool-spillere. Sådan lyder forlydenderne fra flere medier.

Der er tale om Roberto Firmino og Alex Oxlade-Chamberlain, som begge har kontraktudløb med den europæiske storklub på fredag. De er de eneste af de fire Liverpool-spillere, som endnu ikke har fået sin fremtid på plads. De andre to er Naby Keita, som skal til Werder Bremen og James Milner, som fortsætter karrieren i Brighton.

Det er journalisterne Florian Plettenberg og Fabrizio Romano, der melder, at der er et konkret tilbud til Roberto Firmino fra Al-Ahli. Ingen af dem melder noget om, hvad tilbuddet lyder på, men det står klart, at Roberto Firmino snart vil træffe en beslutning om sin fremtid.

For Alex Oxlade-Chamberlains vedkommende, så er det Daily Mail, der er ude at skrive, at der er interesse fra Saudi Arabien. En aftale mellem de to parter er dog lidt længere væk på nuværende tidspunkt.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder