Har Danmark et problem med hooliganisme?
Er hooliganisme et problem, der plager dansk fodbold
“Voldelige aktiviteter mellem rivaliserende tilhængere i forbindelse med fodboldkampe”. Sådan defineres hooliganisme, men er det et problem i Danmark?
Hooliganisme er ikke et nyt fænomen, heller ikke i Danmark. Faktisk strækker den danske hooliganisme sig tilbage til 1992, da den Brøndby-støttende hooligangruppe Southside United (SSU) blev grundlagt.
Den nye gruppe var en sammenslutning af grupperne Pælene og Southside Brigade og fungerede som et modsvar til Danmarks første hooligangruppe, Ultra White Pride. Ultra White Pride er en højreekstremistisk gruppe, som støtter AGF.
SSU fik for alvor opmærksomhed, da FCK og Brøndby tørnede sammen fredag d.23 september 1994, en kamp som blev døbt “sorte fredag”. Inden kampen havde Brøndbys officielle fanafdeling arrangeret en march fra Københavns hovedbanegård frem til Parken. Under marchen blev en kiosk udsat for tyveri, og der blev begået hærværk mod både biler og cykler. Optøjerne fortsatte under kampen, og politiet reagerede ved at tage deres politistave i brug. Urolighederne på og omkring Parken resulterede i, at politiet foretog 22 anholdelser.
I 1990’erne havde flere af hooligangrupperne markant støtte, men manglede den mængde organisering som præger nutidens hooligangrupper. De moderne hooligangrupper vil oftest arrangere deres voldelige interaktioner uden for populære områder for at undgå afbrydelser fra politiet. I dag vil hooligangrupper oftest også bruge sociale medier til at promovere dem selv og virke attraktive for at rekruttere nye medlemmer. Flere hooligangrupper arbejder også på tværs af landegrænser, hvilket “har gjort politiets arbejde svære”, som politiinspektør Mogens Lauridsen udtrykker det.
Mogens Lauridsen er chef for Beredskabet hos Københavns Vestegns Politi og er formand for en dialoggruppe, som er nedsat af justitsministeren. Gruppen har repræsentanter fra forskellige officielle fanklubber, divisionsforeningen, DBU og fem politikredse.
Hvordan ser politiet på hooliganisme i Danmark? Er det et stort problem?
- Det er svært at sige, at det er et kæmpe problem, fordi langt de fleste fodboldkampe bliver gennemført uden nogen som helst problemer, men der er enkelte kampe i løbet af året, hvor der er dårlig stemning mellem fodboldfansene. Det udvikler sig desværre jævnligt til vold og angreb mod hinanden og politiet. Nogle gange kommer uskyldige tilskuere også i klemme.
Hvordan tackler man de problemer som hooliganisme fører med sig?
- Det er altid vigtigt at tale sammen, og vi taler med de officielle fanklubber. Fanklubberne arbejder rigtig positivt på at ændre opfattelsen af, hvad der er acceptabel opførsel for fans.
- Udover dialog er man indtil videre nødt til at have sanktioner mod de voldsparate hooligans. Da FCK og Brøndby mødtes i 2021, fik vi 61 anmeldelser om vold mod politiet. Det er rigtig mange til en fodboldkamp.
Politiet har muligheden for at anmode om at udebanefans udelukkes fra en specifik kamp, men beslutningen ligger hos Divisionsforeningen. Ifølge Mogens Lauridsen har politiet kun indgivet sådan en anmodning to gange i den nuværende Superliga-sæson grundet et højt trusselsniveau.
Udelukkelse af udebanefans er et middel som flere gange er taget i brug for at straffe en klubs fans, senest anvendt over for Brøndby efter en kamp mod Viborg, hvor visse Brøndbyfans udviste “særlig voldsom og aggressiv adfærd”.
Brøndby mistede retten til at have udebanefans fra oktober 2022 frem til årets udgang. Brøndby blev også idømt en bøde på 400.000 kroner. Det meddelte Fodboldens Disciplinærinstans.
Om udelukkelse af udebanefans faktisk tackler problemet eller skaber større frustration blandt fans er fortsat en aktiv debat.
FCK's officielle fanklub FCKFC anerkender, at de fleste klubber i Superligaen har et problem med hooliganisme, men også at håndtering af problemet “er en svær balance”.
- Som udgangspunkt har de fleste klubber i Superligaen og resten af Europa problemer med hooligans. Det samme har FCK. Når det er sagt, så mener jeg ikke, at problemet er proportionelt lige så stort, som den opmærksomhed det får.
- Vi synes faktisk, at klubberne gør en hel del for at komme problemet til livs, men det er en svær balance, da man helst skal ramme problemet og ikke de almindelige fans, Sådan udtaler FCKFC sig om hooliganismens udfordringer.
Danmarks højlydte hooligans har også formået at få politikernes opmærksomhed, som nu vil sætte ind mod hooliganisme.
Folketinget har netop vedtaget et lovforslag, som en del af aftalen “fælles om fodbold”. Lovforslaget giver politiet mulighed for at bortvise personer som skaber utryghed til idrætsbegivenheder og videregive oplysninger om personer til idrætsklubber, så de kan identificere individerne.
Politiet har nu også retten til at tilbageholde tilskuere på visse sektioner efter idrætsbegivenhedens afvikling og uddele karantæner i op til fire år.
Hvordan disse nye tiltag vil påvirke den danske fankultur, er fortsat uforudsigeligt. Voldsparate hooligans er stadig at finde på stadions i Superligaen, men de udgør kun en lille andel af Danmarks mange fodboldfans.