Milan er tæt på Thuram
Den franske angriber har kontraktudløb her til sommer.
Bundesliga-klubben Borussia Mönchengladbach mister en af deres offensive profiler her til sommer. Den franske angriber Marcus Thuram, søn af legenden Lilian Thuram, bliver fri på markedet efter han har afvist at forlænge sin kontrakt med klubben. Flere medier melder, at den mest sandsynlige destination er AC Milan i den italienske Serie A.
Angiveligt tilbyder franske PSG en højere løn, men Thuram vægter spilletid højere, og dette kan Milan love mere af, da de ikke er lige så stjernespækkede oppe foran som de franske mestre. Dette skulle være den største årsag til, at skiftet til den italienske klub er favoritten hos Thuram.
Den 25-årige franskmand har eftersigende ikke manglet interesse omkring sin underskrift. Dog har franske PSG og italienske AC Milan været favoritter længe, efter interessen fra flere Premier League-klubber kølede ned.