LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Niklas Gerster

Southgate om festende Grealish: Det handler om fokus

Kan man blive udtaget til det engelske landshold, hvis man har haft tømmermænd i dagene op til? Gareth Southgate har gjort det, men hvordan balancerer han dette dilemma?
- Der er en grænse. Men i vores hoveder havde vi slet ikke overvejet at inkludere City-spillerne i denne kamp (Malta). Vi har stået i dette scenarie tre eller fire gange i løbet af de sidste par år med vores spillere op til kampe. Det er en stor begivenhed.

Sådan lyder perspektiverne fra Englands landstræner, da han til The Guardian er blevet adspurgt om betydningen af de festlige fejringer, som de engelske landsholdsspillere fra Manchester City har haft i den seneste tid. Særligt Jack Grealish har været i et iøjnefaldende højt festhumør, og flere klip på sociale medier, har indikeret, at kantspilleren har festet godt igennem.

52-årige Southgate slår således fast, at der selvfølgelig er en grænse for, hvad man kan tillade sig op til en landsholdssamling, og at det handler om at have det rette fokus. Samtidigt anerkender han til The Guardian, at man skal have lov til at fejre sine triumfer, som de engelske City-spillere har gjort det.

Southgate fastslår desuden den vigtigste pointe i forhold til, hvad der har været bevæggrunden for at de festende City-spillere såsom Jack Grealish er blevet udtaget på trods af de tømmermænd, som må have været op til Englands EM-kvalifikationskampe imod Malta og Nordmakedonien:

- Den vigtigste pointe er, at alle spillerne har været indstillede på at komme med til denne landsholdssamling, hvilket er fantastisk. Fokusset har været godt.

Udover den mest omtalte festglade spiller Jack Grealish er også både Phil Foden, John Stones og Kalvin Phillips fra Manchester City udtaget til EM-kvalifikationskampene. England møder i aften Malta på udebane, og på mandag tager de hjemme imod Nordmakedonien.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder