Onsdagens engelske rygter
Her følger dagens engelske rygter. Jadon Sancho rygtes væk fra United, Manchester City søger afklaring på situationen hos to midtbanespillere, og to Premier League-topklubber er i kamp om David Raya.
Manchester United er villige til at sælge deres kantspiller Jadon Sancho. Aston Villa er interesserede i den 23-årige englænder, men de ønsker dog ikke at betale 523 millioner kroner, som er prisskiltet på ham. (Football Transfers)
Manchester City vil afvente situationen omkring deres to offensivspillere Bernardo Silva og Ilkay Gündogan, hvis fremtid i klubben er oppe i luften i øjeblikket. City ønsker klarhed omkring deres situation, før de vil påbegynde deres sommerindkøb. (MEN)
Den 28-årige offensivspiller Nicolas Pepe indgår ikke længere i Arsenals planer, og klubben ønsker at sælge ham denne sommer. Ivorianeren var en rekordhandel for ”The Gunners,” som i 2019 købte ham for hele 627 millioner kroner. Pepe er i øjeblikket udlejet til franske Nice. (Telegraph)
West Ham vil gå efter Valencias 20-årige amerikanske midtbanespiller Yunus Musah, som er tiltænkt som erstatning for 24-årige Declan Rice, der efter al sandsynlighed forlader London-klubben til sommer. (CBS)
Chelseas 30-årige belgiske angriber Romelu Lukaku er blevet tilbudt en kontrakt af den saudiarabiske klub Al-Hilal, der vil indbringe ham 174 millioner kroner per sæson. (Guardian)
Både Aston Villa og Wolves er interesserede i Borussia Mönchengladbachs 22-årige franske midtbanespiller Manu Kone, som dog også længe har været rygtet til Liverpool. (Mail)
Tottenham er tæt på at blive enige med Brentfords 27-årige målmandsprofil David Raya om de personlige vilkår. Nu håber ”Spurs,” at de kan blive enige med Brentford om en lavere transfersum end de 348 millioner kroner, som er deres prisskilt på den spanske keeper. (Standard)
Det er dog ikke udelukket, at Manchester United kan komme til at kapre Tottenhams handel af Raya, da deres manager Erik ten Hag er meget opsat på at få forstærkninger til målmandsposten, uanset om deres nuværende førstemålmand David de Gea bliver i klubben eller ej. (Mirror)
Coventry City er interesserede i Chelseas 20-årige engelske forsvarsspiller Bashir Humphreys. (Standard)