Al Nassr jagter Chelsea-playmaker
Hakim Ziyech meldes på vej væk fra Chelsea, og saudiarabiske Al Nassr skulle angiveligt være meget interesserede i marokkaneren.
Al Nassr ser sig i øjeblikket om, efter kreative forstærkninger som skal kunne skabe chancer for Cristiano Ronaldo, og de skulle angiveligt være meget interesserede i Hakim Ziyech fra Chelsea. Den marokkanske landsholdsspiller er røget langt ned i hierarkiet i Chelsea, og der spekuleres derfor i, om han og klubben ønsker at søge en frisk start for Ziyech.
Ifølge Standard Sport er Ziyech øverst på Al Nassrs ønskeliste, og selvom de allerede har en verdensstjerne i Cristiano Ronaldo så ønsker de at forstærke sig yderligere. Ziyech menes at være en realistisk handen, men det menes, at der skulle være kamp om Ziyechs signatur, da flere saudiarabiske klubber meldes interesseret i den 30-årige offensivspiller.
Ziyech kom til Chelsea i 2020, og det er siden blevet til 107 kampe for klubben, men det forventes at dette bliver enden for hans tid i London.