LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Jonas Corap

Tottenham nærmer sig enighed med Brentford-keeper

Tottenham ønsker at hente David Raya som erstatning for Hugo Lloris som smutter efter 11 år i klubben.
Tottenham må se sig om efter en erstatning på målmandsposten, efter Hugo Lloris forlader klubben til sommer efter 11 år i klubben, hvor det er blevet til over 400 kampe for holdet. Tottenham skulle angiveligt være meget interesseret i David Raya som erstatning for Lloris. En handel kan dog blive besværlig, da Tottenham ikke agter at betale de 365 millioner kroner, som Brentford forlanger for den spanske målmand.

David Raya som blot har et år tilbage af sin kontrakt har angiveligt mange bejlere, hvor både Chelsea og Manchester United også har været meldt interesserede. Tottenham menes dog at være foran i køen, da de ifølge Evening Standard allerede er tæt på at nå til enighed med Rayas repræsentanter om de personlige vilkår i kontrakten.

Raya som havde 12 clean sheets i denne sæson menes at være perfekt til Tottenhams nye manager Ange Postecoglou, da han er meget god med fødderne, og dermed passer han ind i spillestilen.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder