LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Kent Christensen

Er Modric fortid i Madrid?

Den 37-årige kroatiske midtbanespiller, Luka Modric, er blandt mange andre rygtet til Saudi-Arabien.
Real Madrid har ikke haft en specielt flot sæson ifølge mange fans af klubben. De to vigtigste trofæer at vinde for den spanske hovedstadsklub er altid LaLiga og Champions League - begge glippede i år. Dog vandt de Copa del Rey og den europæiske supercup, samt VM for klubhold. En form for discount-Treble.

Klubben har nok verdens højeste standarder og af gode grunde, da de er den mest succesfulde klub nogensinde. Det har dog ikke ført til, at Carlo Ancelotti er blevet fyret. Men flere af klublegenderne synger på sidste vers. Karim Benzema forlod for nyligt klubben til fordel for Al littihad i Saudi-Arabien.

Nu går der nye rygter om, at Luka Modric, skulle overveje et skifte til den Saudiarabiske liga. Han har spillet i Real Madrid i snart 11 år, og med en alder af 37 er det ikke sikkert, at niveauet holder ved. Dog har han fået et enkelt års kontraktforlængelse i klubben. Det holder ikke den Saudiarabiske liga fra at tilbyde den aldrende kroat en høj løn for at skifte klub - det skulle ifølge rygterne være et nyt og forhøjet tilbud.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder