LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Fisker

Lørdagens engelske rygter

Rasmus Højlund ønsker efter sigende at skifte til Manchester United, mens Chelsea er på målmandsjagt, og Newcastle planlægger sommerens transfervindue.
West Ham er interesserede i at bytte sig til Arsenals Emile Smith Rowe, hvis Declan Rice ender med at slutte sig til ”The Gunners”. (Sun)

Declan Rice topper Bayern Münchens midtbaneønskeseddel, men Arsenal er fortsat favoritter til at få fingrene i den engelske midtbaneprofil. (Sky Sports)

Manchester City har holdt indledende forhandlinger med RB Leipzigs forsvarsgeneral Josko Gvardiol. (Football Insider)

Samtalerne mellem Arsenal og João Cancelo om en potentiel transfer er positive og progressive, og Manchester City forlanger godt og vel 390 millioner kroner for den portugisiske venstreback. (FootballTransfers)

Manchester United-manageren Erik ten Hag har sat en stopper for Eintracht Frankfurts forsøg på at købe Victor Lindelöf, fordi hollænderen ikke vil af med forsvarsspilleren. (Bild)

Alt imens har Manchester United fået at vide, at den danske Atalanta-angriber Rasmus Højlund og AS Monaco-forsvareren Axel Disasi begge ønsker at flytte til Old Trafford denne sommer. (Mail)

Chelsea har taget hul på forhandlingerne med Southampton vedrørende nedrykkerklubbens stortalent Romeo Lavia. (Football London)

Inter-målmanden er ganske vist nået til enighed med Chelsea, men Milano-klubben har afvist første bud fra ”The Blues”, som lød på knap 300 millioner kroner. (Tuttomercatoweb)

Chelsea er også interesserede i AC Milans franske landsholdsmålmand Mike Maignan. (L’Equipe)

Oprykkede Luton Town har forhandlet med den bosninske målmand Asmir Begovic, som netop har forladt Everton efter sit kontraktudløb, mens oprykkerne også har set på Bournemouths irske landsholdsmålmand Mark Travers. (Telegraph)

Crystal Palace og Fulham forbereder sig på at byde på Coventry Citys svenske angriber Victor Gyökeres. (Football Insider)

Chelsea venter – i kølvandet på fyringerne af direktørerne Paolo Maldini og Frederic Massara – stadigvæk på at høre, om AC Milan har tænkt sig at gennemføre købet af Ruben Loftus-Cheek. Der var tilsyneladende enighed om en købesum på 130 millioner kroner. (Telegraph)

Tottenham og Manchester United har begge tænkt sig at opgive at købe den spanske målmand David Raya, hvis ikke Brentford sænker deres priskrav, som i øjeblikket lyder på 350 millioner kroner. (London Evening Standard)

Newcastle United-manageren Eddie Howe har fået at vide, at han har 655 millioner kroner at købe ind for denne sommer, hvor Leicesters midtbanekreatør James Maddison, Brightons midtbanetalent Moises Caicedo, Manchester Uniteds skotske landsholdsspiller Scott McTominay og Chelseas Conor Gallagher alle er en del af Champions League-klubbens overvejelser. (Mail)

Andre rapporter går på, at Eddie Howe vil have mellem 870 millioner kroner og 1,3 milliarder kroner til rådighed denne sommer. (Athletic)

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder