Daniel Ehmsen

AC har fået indopereret en pacemaker

Sæsonen sluttede brat for Anders Christiansen, der efter ubehag til træning måtte på operationsbordet.
Malmø FF’s danske anfører Anders Christiansen fik det pludseligt dårligt under en træning i sidste uge. Det førte til, at AC måtte en tur på hospitalet. Sportsdirektøren i Malmø FF, Daniel Andersson, har været ude at sige følgende om den dramatiske episode.

- Onsdag i sidste uge blev Anders Christiansen ramt af pludselig svimmelhed og kvalme i forbindelse med træning. Han blev kørt på hospitalet til yderligere kontrol, hvilket førte til, at han fik indopereret en ICD, en form for pacemaker.

- Det vigtigste for alle i Malmö FF er nu at give ham al den støtte, vi kan, og at han får tid til at samle sig og komme sig i fred.

For Anders Christiansen venter der nu yderligere undersøgelse, hvilket betyder at han ikke kommer til at spille mere fodbold i denne sæson, og det er endnu uvist hvornår han igen vil kunne træde på banen.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER