Kent Christensen

Messi slog titelrekord

Den argentinske fodboldstjerne, Lionel Messi, vandt sit 43'ende trofæ ved at vinde den franske liga og er i toppen af verdensfodboldens historiske rangliste sammen med Dani Alves.
På trods af den fremskredne alder (35 år), så spiller Lionel Messi stadig med på topplan, og det er tydeligt for enhver, at trofæjagten stadig er på sit højeste for den lille argentiner, som i går kunne skrive sig ind i historiebøgerne endnu engang ved at vinde det franske mesterskab, Ligue 1.

Lionel Messi vandt tidligere på sæsonen sin absolut største sportslige bedrift, da han førte det argentinske landshold til fuldbyrdig VM-succes med en ekstrem og intens finale over de forsvarende verdensmestre fra Frankrig. Han er samtidig den spiller, der har modtaget flest personlige anerkendelser og trofæer, hvor den mest nævneværdige er den prestigefyldte Ballon d'Or, som han har vundet hele syv gange.

Messi er dog ikke den eneste spiller, der står på toppen af listen af spillere med flest fodboldtitler/trofæer - her finder man også Dani Alves, der ligeledes Messi, har vundet imponerende 43 titler gennem den lange fodboldkarriere. De to stjernespillere har også en fælles fortid i FC Barcelona, hvor langt størstedelen af trofæhøsten fandt sted med blandt andet fire Champions League-titler.

Hvis Messi skulle vælge at skifte tilbage til hjerteklubben, FC Barcelona, så vil han også få muligheden for at overhale Ryan Giggs rekord - en rekord for flest titler for samme klub, hvor den tidligere United-spillers rekord er på 36, så er Messis på 35 for FC Barcelona.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER