Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Daniel Fisker

Søndagens internationale rygter

Jude Bellingham ser ud til at være på vej til Real Madrid, som allerede har en erstatning for Marco Asensio i folden.
Real Madrid kommer til at købe Jude Bellingham i Borussia Dortmund i en handel, hvor den spanske hovedstadsklub kommer til at betale op imod 850 millioner kroner. (Mirror)

Den belgiske angriber Divock Origi er på vej til at forlade AC Milan. Flere klubber i Tyrkiet er interesserede i den tidligere Liverpool-angriber, som foretrækker en retur til Premier League. (Il Corriere dello Sport)

Andoni Iraola, som stod på ønskelisten hos Leeds United, er på vej til at forlade sin post som Rayo Vallecano-træner. (Mundo Deportivo)

Real Madrids erstatning for Marco Asensio, som efter sigende forhandler med Paris Saint-Germain, bliver Brahim Díaz. Den 23-årige spanier har været udlejet til AC Milan de seneste tre år, men denne sommer vender han efter al sandsynlighed tilbage til den spanske hovedstad. (AS)

Napoli vil forsøge at overtale stjerneangriberen Victor Osimhen til at underskrive en ny kontrakt med en gevaldig lønstigning, mens nogle af verdens største klubber er interesserede i Serie A-topscoreren. Den nye kontrakt vil desuden indebære en frikøbsklausul på knap 1,2 milliarder kroner. (CalcioMercato)

Det er kun et spørgsmål om tid, før der bliver taget hul på kontraktforhandlingerne mellem FC Barcelona og Ousmane Dembélé, som er udset til en hovedrolle i fremtidsprojektet på Camp Nou, og samtidig vil den catalanske storklub fjerne Dembélés frikøbsklausul på 430 millioner kroner. (Fabrizio Romano)

Juventus-træneren Massimiliano Allegris fremtid hos “Den Gamle Dame” bliver afklaret, efter sæsonens sidste kamp – mod Udinese – bliver fløjtet af den 4. juni. (Sky Sports)

Ajax går efter at hente Branco van den Boomen denne sommer, når den 27-årige hollænder forlader Toulouse efter sit kontraktudløb. (Fabrizio Romano)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER