Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Andreas Wohlers-Herbert

I aften afgøres hvem der bliver det sidste af de tre oprykkerhold til Premier League

Den bliver tit omtalt som en kamp, der er over en milliard kroner værd, og derfor er playoff-finalen på Wembley mellem Coventry og Luton ikke kun et spørgsmål om en plads i verdens bedste liga, men også et spørgsmål om klubbernes økonomiske situation i mange år fremover.
Det er altid en dramatisk forestilling, når to hold fra Championship støder sammen på Wembley for at dyste om den sidste ledige plads i næste sæsons Premier League. I år er ingen undtagelse, men denne sæsons playoff-finale er om noget en smule anderledes. Det er nemlig ikke nogen af de klassiske elevatorhold, der skal kæmpe om oprykning, det er derimod to klubber, der ikke har været i Englands bedste række i årevis.

Luton Town har teknisk set aldrig spillet i Premier League, da de rykkede ud af den bedste række i slutningen af 1991-1992 sæsonen, og Premier League blev som bekendt stiftet forinden sæsonen 1992-1993.

Coventry har dog spillet i Premier League, selvom klubben kun en enkelt gang har befundet sig i Englands bedste række. Det hører dog med til fortællingen, at opholdet på øverste Niveau varede i imponerende 34 år. Coventry rykkede nemlig op, i hvad der dengang bare hed den engelske 1. division, i 1967, og klubben måtte først se sig selv som nedrykkere i 2001.

Det bliver dermed comeback til et hold, der længe har befundet sig uden for det fineste selskab i det engelske ligasystem, når enten Luton eller Coventry i aften går sejrrigt fra banen på Englands nationalstadion, Wembley.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER