Marcelo Bielsa har fundet sit landstrænerjob
Efter VM sidste år har rygterne om Bielsa som landstræner været mange, nu har han fået et job.
Den argentinske træner, Marcelo Bielsa, der senest stod i spidsen for Leeds, hvor han fik dem tilbage i Premier League efter 16 år uden for Englands bedste række, blev dog fyret i februar sidste år. Siden da har han været arbejdsløs, og især efter VM i Qatar sidste år har han været sat i forbindelse med flere landstrænerjobs.
Nu er der så endelig andet end bare rygter, for ifølge Ritzau har det uruguayanske fodboldforbund meldt ud, at Bielsa overtager jobbet, der har været ledigt siden februar, hvor Diego Alonso blev fyret efter et skuffende VM, det skriver B.T. Onsdag vil Bielsa så blive officielt præsenteret for pressen som Uruguays nye landstræner.
Det er ikke nogen urutineret træner Uruguay har fået fat i, Bielsa har gang i en trænerkarriere der tæller mere end 35 år indtil videre. Her er det blandt andet Lille, Lazio, Marseille og Athletic Bilbao, han har stået i spidsen for, og det bliver heller ikke hans første landstrænerjob, da han før har været landstræner for Argentina og Chile.