Noah Mørch Rysager

Medie: Arsenal og Aston Villa jagter stortalent i Barcelona

Der er angiveligt mange klubber interesseret i at hente Ferrán Torres, men to ligner de mest tydelige kandidater.
Både Arsenal og Aston Villa jagter angiveligt det unge stortalent Ferrán Torres, der til daglig spiller i den catalanske storklub Barcelona. Det rapporterer mediet Football Insider i dag. Den 23-årige spanier skulle angiveligt også selv være interesseret i et skifte til England.

Det ville heller ikke være første gang, at kantspilleren skulle udfolde sig i Premier league, da han tidligere har tilbragt 18 måneder i Manchester City. Her havde han dog svært ved helt at bide sig fast på holdet, selvom det blev til 16 mål og fire oplæg i storklubben.

Aston Villa skulle angiveligt være begyndt at arbejde på en mulig handel, efter de er blevet informeret om, at Barcelona gerne vil sælge den unge spanier. Aston Villa kædes også i forbindelse med Fulham-spiller João Palhinha.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER