LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Niklas Gerster

Rasende PSG-fans vil af med præsidenten og Neymar

200 PSG-tilhængere demonstrerede igår imod klubbens ledende skikkelser, som de på ingen måder er tilfredse med!
- PSG, hvem er du? Hvor skal du hen? Kan du høre mig?

Sådan stod det skrevet på flere bannere fra omkring 200 utilfredse PSG-tilhængere, som onsdag aften var troppet op foran hovedstadsklubbens hovedkvarter. Det skriver det franske medie Le Parisien. Utilfredsheden var især rettet imod præsidenten Nasser Al-Khelaifi samt flere spillere, som fansene kræver væk fra klubben.

Det var den inkarnerede fangruppering CUP (Collectif Ultras Paris), som havde samlet sig for at demonstrere deres utilfredshed med ledelsen af klubben. Særligt efterlyste fangrupperingen den manglende identifikation med klubben samt en mere nærværende præsident. PSG-fanen Anthony som var iklædt en gammel PSG-trøje fra 90’erne, sagde blandt andet følgende om protesten:

- Vores tålmodighed har grænser. Vi kan ikke forblive uberørte af opløsningen af vores klub, af et hold, som vi ikke genkender os selv i.

Protesterne sker kort efter nyheden om, at Lionel Messi ikke fortsætter i klubben til sommer, men fansene havde også især kritikken rettet imod Neymar, og ifølge videooptagelser fra Get French Football News’ Twitter-profil var fansene troppet op foran brasilianerens hjem for at udvise deres utilfredshed med ham. "Forsvind Neymar!" skulle være de tilråb, som fansene udtrykte.

Le Parisien skriver også, at holdets cheftræner Christophe Galtier samt en af holdets bærende profiler Marco Verratti blev kritiseret under demonstrationerne.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder