LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Ehmsen

Fem danske stortalenter på fornem liste med blandt andre Bellingham og Gavi

Forskningsinstitutet CIES har inkluderet fem danskere på deres liste over verdens største talenter.
Fem af de mest lovende fodboldspillere i verden har dansk pas. Sådan kan det i hvert fald læses, hvis man kigger på CIES for nyligt udgivet liste der indeholder de 200 største talenter under 20 år.

Af de fem danske spillere på listen har fire af dem sin daglige gang i den danske Superliga. Elias Jelert (FC København), William Clem (FC København), Filip Bundgaard (Randers FC) og Theo Sander (AaB). Foruden de fire i Superligaen, så er danske Maurits Kjærgaard (Salzburg) også en del af den prestigefyldte liste.

Listen er lavet ud fra forskellige kriterier som minutter spillet i officielle kampe og kampenes niveau. På toppen af listen finder man Barcelonas Gavi efterfulgt af Borussia Dortmunds Jude Bellingham.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder