Louis Andersen

Vejle straffer fans

Vejle giver karantæne til flere fans efter klubbens hjemmekamp i pokalturneringen mod FCK.
Vejle har nu taget hånd om de kedelige scener, der udspillede sig ved klubbens hjemmekamp i pokalturneringen mod FCK. I kampen, der blev spillet 6. april, blev der mod Roony Bardghji ved to hjørnespark kastet både øl og andre ting fra tribunen.

Vejle Boldklub skriver nu på deres hjemmeside, at man har givet 29 fans karantæne samt en bøde på 5000kr for deres opførelse. I opslaget på hjemmeside udtaler klubbens sikkerhedschef Kim Andersen:

- Sagerne er overgivet til advokat, og vi har i den forbindelse endnu en håndfuld personer, som vi forventer at tage en snak med, næste gang de kommer til fodbold i Nørreskoven.

- Det skal være en god oplevelse at tage til fodbold på Vejle Stadion, og vi accepterer hverken ølkast, trusler eller anden adfærd, der truer den ambition.

- Vi oplevede til FCK-kampen en stor selvjustits på tribunen, hvor medfans sagde fra over for den uønskede adfærd, og hvor kontrollørerne fulgte vores protokoller. Under kampen bortviste vi en håndfuld fans i umiddelbar forlængelse af ølkastene, og nu er vi så nået i mål med de sidste, siger han.

Vejle fik selv en bøde på 25.000 kroner fra Fodboldens Disciplinærinstans som følge af scenerne.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER