Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Anton Kirkegaard

Arsenal-spiller bekræfter exit: Det er tid til en ny start

- Det har været en fantastisk rejse, men den har fået en ende nu...
132 kampe, tre mål og otte assist, det er hvad Ainsley Maitland-Niles har præsteret på Arsenals førstehold. Maitland-Niles kom til Arsenal allerede som seksårig og har tjent klubben trofast lige siden. Den nu 25-årige englænder har bekræftet, at han vil forlade barndomsklubben, når hans kontrakt udløber til sommer. Maitland-Niles er i øjeblikket lejet ud til Southampton, som ligger sidst i Premier League.

Arsenal har førhen brugt Maitland-Niles til at erstatte skadet spillere på både midtbanen og i forsvaret. Han kunne dog aldrig sætte sig fast på en position, og efter et mislykket lejeophold i Roma har et skifte virket uundgåeligt.

- Jeg ser frem til det, men samtidig er mit hoved ikke helt der endnu, og det handler om, hvad der sker nu med Southampton. Jeg er bare fuldt fokuseret på at forsøge at hjælpe os med at holde os oppe og forblive positiv fra dag til dag og vinde kampe. Når vi nærmer sig slutningen af sæsonen, vil jeg have noget andet at tænke på. Men lige nu er jeg bare fokuseret på fodbold og den opgave, der ligger foran mig.

Ainsley Maitland-Niles har også givet indsigt i, hvor karrieren kunne fortsætte:

- Southampton er en fantastisk klub at være i, hvor jeg kan gøre fremskridt og få nogle minutter. Hvis de skulle komme med et tilbud, vil jeg selvfølgelig meget gerne blive.

Maitland-Niles har spillet 23 kampe siden han blev lejet til Southampton.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER