Arteta bekræfter comeback til profil efter skade
Arsenal har på det seneste været hårdt ramt af skader, og ”The Gunners” har de sidste par kampe måtte undvære en række vigtige spillere, men nu skulle en af profilerne være klar til at gøre comeback i weekenden.
Da Gabriel Jesus pådrog sig en slem knæskade til VM i Qatar, gik der er sus igennem langt de fleste Arsenal-fans, der frygtede for konsekvenserne af angriberens fravær. Men i fraværet af brasilianeren trådte Eddie Nketiah ud af skyggerne og leverede flotte præstationer og vigtige mål.
Nu er Gabriel Jesus så tilbage, men til gengæld har Premier Leagues førerhold måtte undvære engelske Eddie Nketiah i en periode, siden angriberen pådrog sig en skade i en kamp mod Everton i starten af marts.
Men nu er han altså fit igen, og Arsenals spanske manager Mikel Arteta har i dag på et pressemøde bekræftet, at Eddie Nketiah er tilbage i kamptruppen til weekendens London-opgør mod West Ham. Arsenal-bossen blev også spurgt ind til William Saliba, der også har siddet ude med skade på det seneste, og til det svarede han:
- William er stadig ikke klar, men det går fremad, og vi håber at have ham klar indenfor de næste par uger.