Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Jannich Jønch

Lössl ked af han ikke kan levere følelser og være ærlig

FC Midtjylland-keeperen vil nu til at tænke over, hvordan han formulerer sig til medierne efter kampene.
Efter superligakampen mod Silkeborg den 19. marts udtalte FC Midtjylland-keeperen, Jonas Lössl sig til Viaplay om kampen, og hvad hans syn på kampen var. Snakken kom blandt andet ind på dommerpræstationen i kampen, hvor Lössl mildest talt ikke var helt tilfreds. Hvilket endte med at give ham en spilledags karantæne.

- Han mistede fuldstændig grebet om kampen. Han dømte nogle meget afgørende situationer den forkerte vej. Jeg føler decideret, at vi er blevet dømt imod, sagde Jonas Lössl blandt andet til Viaplay ifølge Ritzau, det skriver TV2.

Kampens udfald endte med 3-3, hvilket var med til, at FC Midtjylland ikke nåede med i Mesterskabsspillet, derfor har det nok også været en meget følelsesladet Lössl, der har udtalt sig. Men det kommer det ikke til at være fremadrettet.

- Nu skal jeg jo vælge mine ord med omhu lige pludselig. Jeg var meget ærgerlig og overrasket, da jeg så, at jeg fik en karantæne. Jeg er ked af, at jeg som spiller ikke kan levere de følelser og bare være ærlig, siger Jonas Lössl til TV3 Sport.

Lössl var mandag tilbage i startopstillingen, efter at have afsonet karantæne mod OB, da FC Midtjylland vandt 1-0 på hjemmebane over Lyngby. Næste opgave for Lössl og FC Midtjylland er, når man på fredag tager imod AaB på hjemmebane.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER