Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Italien: Serie A
FT
1 - 0
(0 - 0)
Lazio
Roma
M. Zaccagni (65), A. Marušić (90)
Ibañez (32), B. Cristante (90)
Daniel Fisker

Lazio vandt Derby delle Capitale i overtal

Det var en intens forestilling, da Lazio og AS Roma søndag tørnede sammen i Derby delle Capitale, hvor AS Roma kom til kort og spillede en knap en time i undertal.
Der var tænding på Derby delle Capitale fra første fløjt, som tilmed var svært at høre på Stadio Olimpico. Der var knap spillet halvandet minut, da Ibañez blev nedlagt, inden det få minutter senere var den brasilianske forsvarer, der var synderen og indkasserede et gult kort for at spænde ben på landsmanden Felipe Anderson.

Det var ganske vist Lazio, der sad tungest på bolden i kampens begyndelse, selvom det var AS Roma, som kom frem til kampens første chance, da Wijnaldum prøvede lykken udenfor Lazio-feltet, og skuddet gik ikke langt forbi målrammen.

Luis Alberto så herefter gult for en tackling på Zalewski, som efterfølgende lå og vred sig i smerte, før Lazio kom frem til deres første chance i kampen. Zaccagni skar ind i banen fra sin venstrekant og forsøgte sig med et skudforsøg, og selvom bolden blev placeret indenfor målrammen, var Patrício i stand til at gribe bolden i luften.

Ibañez’ gule kort fra starten af første halvleg kom til at hjemsøge ham efter godt og vel en halv times spil, da en dårlig tæmning fra brasilianeren gav Milinkovic-Savic mulighed for at jagte bolden, inden Ibañez åbenlyst fældede serberen og indkasserede sit at gule kort, hvorfor han altså fik marchordre.

Lazio gjorde, hvad de kunne for hurtigt at udnytte overtallet, men det blev kun til et par forkølede chancer før pausefløjtet. AS Roma formåede at holde stand i yderligere 20 minutter af anden halvleg. Patrício formåede ganske vist at holde AS Roma inde i kampen med to redninger, inden Felipe Anderson opsnappede en stikning og forsøget sig med et indlæg, som prellede af på AS Roma-backen Zalewski, inden nedfaldsbolden landede for fødderne af Zaccagni.

Føringen så dog kun ud til at holde i ganske få minutter, da Pellegrini sendte et frispark ind i Lazio-feltet, hvor en regulær omgang klumpspil endte med, at Casale ekspederede bolden i eget net. Målet krævede dog en VAR-gennemgang, og den konkluderede, at Smalling var offside, da han opsnappede bolden efter Lazio-målmanden Provedel.

Selvom AS Roma-mandskabet var i undertal og lige havde oplevet en VAR-skuffelse, så fortsatte ”I Giallorossi” med at jagte en udligning. Udligningen udeblev dog til Lazio-mandskabets store tilfredshed. De nykronede derbyvindere trak tempoet mere og mere ud af kampen, hvilket blandt andet resulterede i et gult kort til Cancellieri for at sparke bolden væk i forbindelse med en dødbold. Derby-sejren kom ikke desto mindre i hus for Lazios vedkommende.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER