Tobias Bundgaard Christensen

Haaland: City købte mig for at vinde Champions League

Erling Haaland har været ustoppelig, siden han kom til Manchester City. Tirsdag scorede nordmanden fem mål mod tyske RB Leipzig.
Siden ankomsten til Manchester City er det blevet til 38 mål i 32 kampe på tværs af Champions League og Premier League for Erling Haaland. Efter 7-0-sejren mod tyske RB Leipzig i 1/8-finalen i Champions League var nordmanden klar i spyttet:

- De (Manchester City, red.) har vundet fire ud af de sidste fem Premier League-titler. De købte mig ikke for at vinde Premier League, fordi det ved de allerede, hvordan man gør. Så I kan læse mellem linjerne, sagde den 22-årige målmaskine til BBC efter kampen.

Erling Haaland har slået rekorder på stribe i en imponerende debutsæson. Selvtilliden fejler heller intet. Målet er klart. Champions League-trofæet, som efterhånden er blevet Manchester Citys største og eneste kritikpunkt, skal i hus.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER