Denne artikel er sponsoreret
Brøndby og FCK: ærkerivaler med et utroligt fanengagement
Vidste du det?
Som alle danskere, der bare følger en smule med i medierne ved, så er Brøndby og FCK ærkerivalerne over dem alle. Der er tit optøjer mellem visse fangrupperinger under eller efter en fodboldkamp. Men hvad er psykologien bag den adfærd, som får de mennesker til at gå fra at være roligans til at udvikle sig til voldelige hooligans? I denne artikel tager vi et dyk ned i fangrupperinger - og fremtidens muligheder for at deltage som fan i fred og ro.
Lighedspunkterne mellem fodboldfans og casinoentusiaster
Hvad har casinofans og fodboldfans til fælles? Ærlig talt ikke så meget ved første øjekast. Men overvej det lige igen. Mange af dem, der elsker spændingen ved online casinoer, finder man også i gamer fællesskaber, hvor de man deler interessen med andre gamere. Fællesskaber er vigtige, så vil du gerne være med i et, der drejer sig om casinospil, kan du søge efter nye nettcasinoer hos Casinotopplisten, så du åbner muligheden for at møde andre spillere, som du kan danne et interessefællesskab med. For selvom du sidder og spiller kasino fra din computer, behøver du ikke at gøre det alene. Casinotopplisten er online sammenligningsside, så derfor er det her du finder det casino, der giver den bedste underholdning til dig. Og det er jo også på grund af underholdningsværdien, fodboldfans fra FCK og Brøndby bliver så emotionelt investerede i deres hold.
Volden skal tage en ende: klubberne appellerer til fansnes gode side efter bøde
Brøndby og FC København fik faktisk bøder på henholdsvis 200.000 og 150.000 kr. i 2021 på grund af deres fans. Men urolighederne mellem deres fangrupper fortsatte ind i 2022, og det fik begge klubberne til at gå ud for at præsentere en samlet front mod hooligans. I et samarbejde gik klubberne nemlig ud og appellerede til, at fans tænkte lidt mere over, at de skulle opføre sig ordentligt før, under og efter en kamp. Ifølge DR udtalte Jacob Laursen, FC Københavns direktør, følgende: “Selvom vi ved, at 99 procent af alle FCK- og Brøndby-fans ikke gør noget forkert, så er alle former for vold komplet uacceptabelt”.
Psykologien bag fangrupperinger
Når mennesker enten bliver delt op i grupper - for eksempel ved at tilhøre en bestemt etnisk grupper eller have en bestemt religiøs kulturel baggrund - så opstår der næsten altid rivaliseringer med andre grupper. Selv når mennesker frivilligt vælger at danne en gruppe, hvad end det er som fodboldfans eller som revy-forening, opstår der rigtig tit fjenskab, hvis gruppen møder modstand. Når der er tale om konflikter mellem religiøse grupper, er det tit på baggrund af, at mange religioner specifikt indeholder tekststeder i deres religiøse skrifter, hvor der står, at andre trosretninger er mindre værdifulde eller rigtige. Når grupperne er fodboldfans, så er volden tit på lur, fordi det, at deltage i en fodboldkamp, allerede godt kan være fyldt med anspændelse, spænding og måske en smule andrenalin. Sætter du derfor fans fra to hold, der tit kæmper mod hinanden på banen, er det næsten garanteret, at nogle enkelte fans ikke kan skelne underholdning og venlig rivalisering fra ægte fjendskab.
Fangeeksperimentet kan lære os noget om arbitrære grupper
Stanford fangeksperiment, som er et utroligt kendt videnskabeligt eksperiment, der blev udført i USA i 1971, kan illusterere dette problem med opdeling i arbitrære grupper. Selvom eksperimentet egentlig gik ud på at teste, hvad der sker med mennesker, når de er i fængsel, og når de er fængselsvagter, kan det sige noget om grupper, som er rivaler eller på anden vis modstandere. Der var tale om et eksperiment, hvor helt almindelige unge mænd blev hyret til at deltage. Nogen blev til fængselsvagter, hvor de fik uniformer, mens andre blev til fanger. På bare fem dage udviklede eksperimentet sig i en negativ retning med vagter, der udsatte fanger for psykologisk nedbrydende adfærd. Og det bare fordi de unge mænd var delt i to grupper, hvor den ene fik tildelt højere status og på det imaginære papir havde “retten” på sin side. Naturligvis ophørte eksperimentet, da forskerne fandt ud af, at der var tale om brutal og grænseoverskridende adfærd.
Fremtiden for Brøndby og FCK's fans
FCK og Brøndby godt kan siges at være to arbitrære grupperinger. Selvom et fodboldhold ikke bare er et fodboldhold for fansne, kan det være svært at se logikken for udenforstående. Hvorfor den store rivalisering? Faktum er, at der er rivalisering som nogen gange desværre ender med vold, hvor politiet skal gribe præventivt ind. Derfor skal klubberne i fremtiden agere på deres viden om fansne. For det er mest effektivt, at det er klubberne selv, der appellerer til den gode side i alle fans. Ellers må en af grupperne simpelthen ekskluderes, når der spilles kampe mellem FCK og Brøndby. Og det er de jo ikke interesserede i, for fansene gør også fodboldkulturen mere levende.
Det er et komplekst og mangefacetteret problem, når der opstår reel fjendskab mellem to fodboldklubbers dedikerede fans. For at komme volden til livs må fodboldklubber, politi og sociale indsatser arbejde sammen for at forstå og forbedre situationen.