Newcastle-manager om de næste kampe: Vi har brug for point!
Newcastle jagter fortsat en top fire-placering, selvom formen har været nedadgående.
Newcastle har ikke vundet en Premier League-kamp siden den 15. januar. Det har kostet dyrebare point i jagten på top fire, og Newcastle befinder sig nu på en sjetteplads med kun tre point ned til nummer ni.
Manager, Eddie Howe, har sat ord på den nedadgående form og understreger, at der skal til at komme point på kontoen, hvis klubben skal spille champions League.
- Det er to store kampe på baggrund af, hvordan de er placeret. Vi ønsker at gå til pausen med et godt udgangspunkt. Men vi løber også tør for kampe og det vil ske hurtigt. Med 14 kampe tilbage, som hurtigt forsvinder. Vi har brug for point, siger Eddie Howe om de kommende kampe ifølge Nufc.co.uk.
Newcastles næste kamp er mod Wolves, hvor Eddie Howe må se bort fra profilen Joelinton, som sidder ude med en karantæne over de næste to kampe.