Anders Mathiasen

Qatars pengepung skal luftes - PSG går shop amok!

Ifølge L'Equipe har PSG kig på flere europæiske topspillere forud for sommerens transfervindue.
Ønskelisten i PSG er angiveligt lang forud for sommerens transfervindue, hvor den franske storklub nok en gang planlægger at finde den helt store tegnebog frem. Sådan forholder det sig i hvert fald, hvis man skal tro på de oplysninger, som den franske avis L'Equipe ruller ud.

Avisen skriver nemlig, at PSG har intentioner om at styrke alle kæder til sommer, og at klubben helt konkret har kig på Manchester City-kreatøren Bernardo Silva, Napoli-bomberen Victor Osimhen og Benfica-angriberen Goncalo Ramos.

L'Equipe skriver videre, at Villarreal-stopperen Pau Torres er et navn, der også sværmer i PSG-kredse, mens Ibrahim Sangaré og Manu Koné, der henholdsvis spiller i PSV Eindhoven og Borussia Mönchengladbach er emner, der kigges på til midtbanen.

Desuden ventes det, at PSG henter Inter-profilen Milan Skriniar på en fri transfer til sommer. Den 27-årige stopper har selv bekræftet, at han er så godt som enig med den franske klub, men en endelig bekræftelse mangler stadig.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER