England: Premier League
FT
7 - 0
(1 - 0)
Liverpool
Manchester U
C. Gakpo (43), D. Núñez (47), C. Gakpo (50), M. Salah (66), D. Núñez (75), M. Salah (83), R. Firmino (88)
Kent Christensen

Marcus Rashford: Det er noget vrøvl

Manchester United har spillet en flot sæson hidtil, men i søndags gik det helt galt.
’De røde djævle’ fra Manchester United har spillet en god sæson indtil videre, hvor de i øjeblikket er at finde på en tredjeplads i Premier League, har vundet Carabao-cuppen, er med i FA Cup-kvartfinalerne og stadig kæmper med om Europa League-trofæet. I Princippet kan holdet altså gå hen og blive ’quadruple-mestre’ i år, hvis alt flasker sig. Premier League er dog tæt på at være uden for rækkevidde efter sidste søndags kamp mod ærkerivalerne fra Liverpool.

Med en sejr i deres næste ligakamp kan Manchester United snige sig op på 52 point efter 26 kampe, hvilket vil være en afstand på 11 point op til Arsenal på førstepladsen – en afstand, der virker urealistisk lang, hvis man skal gøre sig forhåbninger om Uniteds første Premier League-titel i 10 år. Kampen i søndags var måske den endelige markør for, at disse forhåbninger må lade sig vente lidt endnu, og flere mente, at spillerne gav op undervejs i kampen, og det er noget som Marcus Rashford ikke vil høre tale om, da han udtaler følgende om kampen:

- Vi gav ikke op – det er noget vrøvl. Vi var uorganiserede, ja. Kommunikationen var dårlig, ja, det var derfor vi indkasserede alle de mål. Men det hele hænger sammen med, at jeg tror, vi alle forsøgte at komme tilbage i kampen så meget, at vi gik ind og ud af vores principper for meget. Vi forsøgte at få kontrol over kampen, da vi kom bagud 2-0 og 3-0, men vi var ikke enige om, hvad vi skulle gøre.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER