Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Anton Kirkegaard

Hvorfor er Ajax’ fodboldakademi så succesfuldt?

Hvordan formåede Ajax at blive en af europæisk fodbold mest succesfulde talentfabrikker?
AFC Ajax blev grundlagt den 18. marts år 1900 og er opkaldt efter den græske helt Aias. I samme år oprettede klubben også deres ungdomsakademi på trods af, at klubben spillede i den næstbedste hollandske række. De regerende mestre har, siden oprykningen fra den næstbedste række i 1911, vundet 36 ligatitler og 4 Champions League/Europæiske Mesterskabsturneringer.
Meget af Ajax’ historiske og nuværende succes kan tilskrives deres imponerende akademi som har produceret og videreudviklet store stjerner.

Ajax akademi hedder “Ajax Youth”, men bliver også kaldt “De Toekomst” som betyder fremtiden. “Ajax Youth” er en del af af Ajax’ fundament og har produceret spillere som Johan Cruyff, Marco Van Basten, Frank Rijkaard og Dennis Bergkamp.

Så hvordan har Ajax formået at konkurrere med Europas storklubber på trods af begrænsede økonomiske ressourcer?

Oliver Dürr Dehnhardt er ansvarlig for Ajax’ ungdoms-scouting i Danmark og Frankrig. Han mener, at Ajax-legenden Johan Cruyff er nøglen til klubbens succes.

Hvorfor er Ajax så langt foran konkurrencen når det kommer til talentudvikling?

- Helt enkelt vil jeg sige, at det er Johan Cruyffs fortjeneste. Hans tilgang til klubben. Vi er ikke så langt fremme, som resultaterne viser, men vi har gjort det så længe, at det er blevet et kvalitetsstempel, der kan tiltrække bedre spillere.
Den største fordel vi har er, at han (Johan Cruyff, red) var fremtidsfokuseret og i stand til at se, at hvis du har et godt akademi, kan du lave en fødekæde op til dit førstehold, og det kan blive en bæredygtig klubmodel.
Det gjorde vi længe inden resten af verden, og det er grunden til, at vi er det bedste akademi.

- Lige nu er der akademier, som er mindst lige så gode og har bedre ressourcer til rådighed, men vi er stadig i stand til at udvikle på et højt niveau fordi vi er 10-15 år foran vore konkurrenter.

- Sammenspil på holdene er en nøgle-værdi hele vejen gennem ungdomsårene og frem til førsteholdet. Flere de hollandske spillere som når det professionelle niveau, har været en del af Ajax og dets fodbolduddannelse fra en ung alder. Denne varighed er det største bevis for klubbens kvalitet af personale og uddannelse på tværs af årgangene.

“Er er du god, er du gammel nok “. Sådan beskriver Oliver Dehnhardt Ajax’ grundfilosofi. Den filosofi kan også findes på Ajax’ førstehold, som ofte består af unge talentfulde spillere fra både den hjemlige liga (Eredivisie) og resten af verden.
Det gælder også Ajax’ hold i 2018/19-sæsonen, som formåede at vinde den nationale ligatitel, pokalturnering og som evnede at spille sig i en Champions League-semifinale. Dette hold blev anført af en 19-årig Matthijs de Ligt og andre unge spillere som De Jong, Van de Beek og Neres.

Udover at de selv at kunne producere dygtige hold, har Ajax også for vane at styrke Europas største klubber i form af spillersalg. I sommeren 2022 betalte Manchester United 700 millioner kroner for brasilianske Anthony, hvilket var klubbens hidtil største salg. Oliver Dehnhardt erkender, at “det selvfølgelig er en forretningsmodel at sælge spillere dyrt”, men han insisterer på, at udgangspunktet for et køb er at styrke førsteholdet.

Ajax’ tidlige fokus på akademier og talentudvikling har givet klubben et forspring inden for talentproduktion. Klubbens grundige analyser og rapporter har sikret dem en stor mængde af nationale og internationale talenter, og de derfor ét af verdens ledende fodboldakademier.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER