Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Jonas Corap

Arsenal starter kontraktforhandlinger med overtidshelt

23-årige Reiss Nelson stjal i weekenden alle overskrifter, da han scorede Arsenals vindende mål i den dramatiske 3-2-sejr over Bournemouth.
Arsenal har angiveligt startet kontraktforhandlingerne med Reiss Nelson, som i weekenden blev den helt store helt, da han scorede i de døende sekunder i Arsenals 3-2-sejr over Bournemouth. Nelson som er fra klubbens eget akademi har blot spillet otte kampe for klubben i denne sæson og 56 gange i alt, siden han debuterede for ’The Gunners’ tilbage i 2017.

Ifølge Daily Mail er kontraktforhandlingerne begyndt, og Nelson har selv ytret et ønske om at blive på Emirates Stadium, og efter den seneste kamp har han øget sine muligheder for at få ønsket opfyldt. Nelson scorede to mål i kampen mod Nottingham Forest tilbage i oktober, men han har døjet med en lårskade gennem det meste af sæsonen, og han har siden sin tilbagevenden blot været en marginalspiller for Mikel Artetas mandskab, og kampen mod Bournemouth var hans første minutter for klubben i 2023.

En ny kontrakt giver mening for alle parter, da spilleren ønsker at blive og kæmpe for sin plads på holdet. Samtidig vil det give Arsenal muligheden for at sælge ham på et senere tidspunkt, hvis han ikke slår igennem på holdet.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER