Danmark: Superligaen
FT
1 - 0
(0 - 0)
Lyngby
Brøndby
A. Finnbogason (64)
Kent Christensen

Superligaens bundprop sejrede over Brøndby

Oprykkerholdet, Lyngby, tog imod de blågule fra vestegnen og var opsatte på at hente livsvigte point.
Forud for søndagens Superligaopgør mellem Lyngby og Brøndby IF var forventningen nok ikke, at det skulle være Lyngby, der ville gå sejrrigt ud af opgøret – på trods af, at Brøndby heller ikke kan prale af at have haft en tilfredsstillende sæson indtil videre.

Siden Superliga-vinterpausen har de blågule fra Brøndby dog haft godt styr på tingene, og det har længe lignet et hold, der har fået vendt skuden til det bedre. Klubben lykkedes blandt andet med at have vundet samtlige venskabskampe, samt de tre ’Atlantic Cup’-kampe de deltog i.

Siden Superliga-pausen, har vestegnsklubben overført venskabskamps-succesen til succes i forårets første kampe i ligaen, hvor de forud for dagens opgør mod Lyngby havde vundet to flotte sejre over henholdsvis AC Horsens – her vandt de en overbevisende sejr på 5-2, samt en flot tilkæmpet 0-1-udesejr over FC Midtjylland.

Oprykkerholdet fra Lyngby havde omvendt ikke meget at begejstre sig selv over forud for dagens opgør, da de kun havde formået at vinde et enkelt Superligaopgør – det var mod Silkeborg IF tilbage i november.

Ikke desto mindre var det altså Lyngby, der kunne fejre deres kun anden Superligasejr i nuværende sæson, hvor de hidtil ligger på en sidsteplads med 12 point efter 20 kampe. Selvom sejren var en snæver en af slagsen, hvor udfaldet sagtens kunne have været anderledes, da både boldbesiddelse og målforsøg var domineret af gæsteholdet fra Brøndby, så kan Lyngby glæde sig over at have snuppet tre livsvigte point over et Brøndby-hold, der nu er placeret på syvendepladsen lige bag Silkeborg.

Kampen endte 1-0 på Lyngby Stadion, og målet blev scoret af Alfred Finnbogason i det 65’ende minut, hvor han headede bolden flot i mål efter længere tid med et stort offensivt pres på Brøndbys defensiv.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER