Kent Christensen

FC Barcelona vil halvere midtbanespillers løn

FC Barcelona har længe været udfordret økonomisk, og de gør fortsat alt for at følge de økonomiske rammer.
FC Barcelona har haft en fremragende sæson, hvis man ser bort fra deres præstationer i de europæiske turneringer, hvor catalonierne røg ud af Champions League-gruppespillet og senere tabte i sekstendelsfinalen mod Manchester United – anderledes er det dog gået til i de hjemlige turneringer, hvor de hidtil ligger øverst i LaLiga, har vundet supercuppen og er godt på vej til Copa del Rey-finalen.

Der er dog ingen tvivl om, at de gerne ville have klaret sig bedre i de europæiske turneringer, da de havde kunne give klubben et økonomisk løft, hvilket de i den grad har brug for i øjeblikket. Ifølge LaLigas præsident, Javier Tebas, kan FC Barcelona nemlig ikke se frem til at kunne købe nye spillere til klubben til sommer – grundet deres horrible økonomiske situation.

Der har flere gange været desperate forsøg på at skaffe penge til klubben – heriblandt salg af stadionsæder, eventudbydelse på stadion, salg af kommercielle og brandings indtægtskilder og selvfølgelig lønnedskæringer. FC Barcelonas defensive midtbanegeneral, Sergio Busquets, er en af de højest lønnede i klubben, og også den spiller, som har flest kampe i klubben af dem, der stadig er aktive i klubben.

Nu lakker hans karriere dog mod enden, og spørgsmålet er nu, om han hellere vil slutte karrieren til en tårnhøj amerikansk eller saudiarabisk løn – eller om han, som FC Barcelona vil forsøge at overtale ham til, vil fortsætte i den blårøde trøje et par sæsoner endnu til en halvt så god løn, som den han får nu.

Det læser brugerne på INDKAST lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER