Anders Mathiasen

Suárez: Neymar havde vundet Ballon d'Or i Barca

Den tidligere Barca-angriber udtaler sig nu om bl.a. Neymars exit fra Barcelona i 2017
Luis Suárez har i et interview givet sit perspektiv på Neymars exit fra Barca i 2017. Her forklarer den tidligere Barca-angriber, at Neymar egentlig ville blive på Camp Nou, men hans familie valgte at forlade klubben til fordel for PSG.

- For os var Messi den bedste i verden, og Neymar var min nummer to. De gjorde, at jeg kunne vinde den gyldne støvle som topscorer. Jeg fik lov at tage straffespark, og de spillede mig for at jeg kunne score. Jeg vil altid være dem taknemmelig, siger Luis Suárez.

- Det er eksemplet på, at tre stjerner godt kan spille på samme hold med målet om at vinde som hold og ikke tænke individuelt. Det var det, der gjorde os bedre. Vi sagde til Neymar, at vi som hold havde en dårlig periode, men at det ville ændre sig. Der ville komme de nødvendige forstærkninger til truppen.

- Han lyttede til os og forklarede, at han gerne ville blive i Barca. Men med hans repræsentanter og omgivelser var det svært at håndtere. Som venner rådede vi ham til at blive, men hans familie besluttede at skifte væk.

- Mine ord er selvfølgelig på min egen regning, men hvis Neymar var blevet i Barcelona, ville han have vundet Ballon d'Or, slutter Luis Suárez.

I stedet for at blive i Barca skiftede Neymar til Paris Saint-Germain og den transfer ændrede hele fodboldmarkedet med sin størrelse på 222 millioner euro.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER