Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Italien: Serie A
FT
2 - 1
(1 - 0)
Cremonese
Roma
F. Tsadjout (17), D. Ciofani (83)
L. Spinazzola (71)
Daniel Solving

Mourinho efter udvisning: Jeg er følelsesladet, men ikke skør

Mourinho fik rødt og blev sendt på tribunen i nederlaget mod Cremonese.
Roma-bossen Jose Mourinho og hans tropper tabte 2-1 mod et af bundholdene, Cremonese, som hev sæsonens først sejr hjem. Mourinho måtte også en tur på tribunen, da han fik rødt kort.

"The Special One" er kendt for hans temperament og det røde kort blev hans tredje udvisning i sæsonen, der er lidt længere end halvvejs. Men ifølge Mourinho selv skyldes udvisningen ren provokation fra fjerdedommeren.

- Jeg er følelsesladet men ikke skør. For første gang i min karriere har en dommer talt til mig på en uberettiget måde. At have den reaktion, jeg havde, er, fordi der skete noget. Jeg skal vide nu, om jeg kan gøre noget ud fra et disciplinært synspunkt.

Fjerdedommeren skulle angiveligt have sagt noget, som fik Mourinho op i det røde felt. Efter kampen var portugiseren også nede ved dommer-omklædningen for at opsøge fjerdedommeren.

- Piccinini så mig komme ind i omklædningsrummet og sige til fjerdedommeren: 'Jeg vil have, at du er ærlig og siger, hvad der er sket'. Men han ser ud til at have problemer med sin hukommelse, sagde en oprevet Mourinho efter kampen ifølge BBC.

Romas næste kamp er mod Juventus, hvor de må se bort fra portugiserens tilstedeværelse på sidelinjen.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER