United vinder sølvtøj mod Newcastle
To af Premier Leagues bedste hold i denne sæson kæmpede om sæsonens første trofæ.
Newcastle har ikke vundet et trofæ i 54 år. En sejr over Manchester United ville være et tegn på, hvor store skridt holdet har taget siden det nye ejerskab. Manchester Uniteds trofæskab er ikke blevet større siden de vandt Europa League under Jose Mourinho i 2017.
Newcastle startede med fart og intensitet. Saint Maximin forårsagede United problemer og tvang Dalot til at lave en tackling som gav portugiseren et gult kort.
Saint Maximin var tæt på at give Newcastle føringen efter en genial dribling. Newcastle var i kontrol efter en halv times spil.
MÅL. På trods af Newcastle gode spil var det Manchester United som scorede kampens første mål. Et indsvinget frispark rammede Casemiro lige i panden og Karius var chanceløs. 1-0 til Manchester United efter 33 minutter.
MÅL. 2-0 til Manchester United efter 39 minutter. Lidt hurtigt samspil mellem Rashford og Weghorst sikrede United en 2-0 føring. Rashford afsluttede med sit svage venstreben, bolden blev afrettet af Botman og passerede Karius.
HALVLEG. Manchester United var foran 2-0, men Newcastle havde haft majoriteten af chancer. Newcastle skiftede Alexander Isak ind og spillede mere offensivt i et forsøg på at ligge press på Manchester United.
Manchester United stillede sig dybt, imens Newcastle sad på bolden. På trods af den store boldbesiddelse har Newcastle svært ved at skabe chancer efter en god times spil.
Rashford var tæt på at lukke kampen efter 73 minutter, men en stærk hånd fra Karius holdte liv i kampen.
Kæmpe chance til Bruno Fernandes. Et dårligt boldtab gav Manchester United en omstilling. Karius viste høj klasse og kampen forblev 2-0.
SLUT. Kampen endte 2-0 til Manchester United. “De røde djævle” vandt deres sjette Liga Cup og det første trofæ under Ten Hag.