Andreas Wohlers-Herbert

Guardiola: Han er vores diamant

Pep Guardiola har mange dygtige spillere i truppen hos Manchester City, men særligt en spiller spås en stor fremtid af den spanske manager.
Det har været en hård sæson for engelske Phil Foden, der har kæmpet med at få spilletid i Manchester City. Men der er også mange om buddet hos de forsvarende engelske mestre, der råder over et kæmpe arsenal af dygtige offensive kræfter.

Men spørger man Pep Guardiola om den manglende spilletid til det store engelske talent, så er den tidligere FC Barcelona og Bayern München-manager klar i spyttet:

- Der har været snak om, at jeg har mistet troen på Phil, men det kan man glemme alt om. Han er en vigtig spiller for os, og han er en god fyr.

Siger Pep Guardiola og tilføjer:

- Han er vores diamant.

På trods af, at Phil Foden på det seneste har kæmpet med at komme på holdet, så fejler den engelske landsholdsspillers statistiker ingenting. Det er nemlig blevet til syv mål og tre assist for englænderen i Premier League i denne sæson, hvor han har startet inde i mere end 50 procent af Manchester Citys kampe i den bedste engelske række.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER