Philip Dar

Derfor skiftede Jorginho fra Chelsea til Arsenal

Den italienske midtbanespiller havde indset, at han ikke længere var en del af Chelsea-projektet.
I januar måned, gjorde den italienske midtbanespiller Jorginho en ende på en lang periode i Chelsea, hvor han blandt andet var med til at vinde Champions League. På deadline day skiftede Jorginho til London-rivalerne fra Arsenal.

Italienerens kontrakt i Chelsea ville udløbe til sommer og det var forventet, at han ville forlade klubben på en fri transfer uanset hvad. I et interview med DAZN løfter Jorginho dog sløret for, hvad der fik ham til at skifte allerede denne vinter.

- Arteta var helt klart en af grundene. Han ringede til mig og det hele gik meget hurtigt. Vi fik aftalen i hus på mindre end 48 timer. Jeg havde snakket med Chelsea og jeg vidste godt, at jeg ikke længere var en del af deres planer. Jeg ville gerne se fremskridt i min karriere og Arsenals projekt passede mig godt. Det er et ungt hold, som spiller god fodbold. Jeg overvejede alle muligheder og tog en beslutning. Nogle gange må man acceptere, når man er ude af et projekt og tingene nærmer sig enden, siger Jorginho til DAZN ifølge 90min.





MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER