Philip Dar

Ten Hag har udset sig Bundesliga-profil

Manchester United-manageren har Jeremie Frimpong øverst på sin ønskeliste.
Hollandske Jeremie Frimpong har været en profil for Bayer Leverkusen siden sit skifte fra Celtic i 2021. Højrebacken har vist sig som en vigtig brik rent offensivt, hvor det også er blevet til fem mål og tre assists hidtil i Bundesligaen.

Frimpong er et produkt af Manchester Citys akademi og kan nu vende tilbage til byen, denne gang for deres lokalrivaler Manchester United. Ifølge Kicker, har Manchester United udset sig Frimpong som løsningen på højreback-positionen, hvor manager Erik ten Hag er på jagt efter forstærkning.

Netop højrebacken har været et problem for Manchester United i de seneste år, hvor Diogo Dalot og Aaron Wan-Bissaka begge har kæmpet med at finde det rette niveau. Dalot har været foretrukket, men Ten Hag har angiveligt indset, at det kræver en bedre spiller på positionen, hvis man skal kæmpe med i toppen af Premier League.



MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER