Noah Mørch Rysager

Verdensstjernes lejeophold i Bayern er gratis

Bayern München ligger på en foreløbig førsteplads i Bundesligaen, men der er spænding i toppen i årets sæson.

Mange spærrede øjnene op, da det blev afsløret, at Bayern München havde hentet João Cancelo fra de forsvarende engelske mestre, Manchester City. Det er siden kommet frem, at der har været lidt kurrer på tråden mellem manager, Pep Guardiola, og den portugisiske back.

Nu er det kommet frem i dagens lys, at den tyske gigant ikke har betalt nogen sum for lejeopholdet. Det fortæller Bayern Münchens sportsdirektør Hasan Salihamidžić. Det er ellers typisk normen, når profilerede spillere som Cancelo skifter på lejeophold.

Guardiola har ikke afvist, at Cancelo kan vende tilbage til Manchester City efter lejeopholdet. Flere eksperter mener også, at det er usandsynligt, at den tyske storklub kommer til at betale kontraktens købsoption på 520 millioner kroner.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER