Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Tyskland: Bundesligaen
FT
2 - 4
(1 - 3)
Wolfsburg
Bayern München
J. Kamiński (44), M. Svanberg (80)
K. Coman (9), K. Coman (14), T. Müller (19), J. Kimmich (54), J. Musiala (73)
Daniel Fisker

Bayern München holdt stand i undertal

Bayern München er tilbage på sejrssporet efter en særdeles underholdende søndagskamp i Wolfsburg, hvor de sydtyske gæster tilmed måtte undvære Kimmich i det meste af anden halvleg.
Bayern München-mandskabet var særdeles hurtige ude af starthullerne på Volkswagen Arena, og allerede inden stadionuret havde passeret 20 minutter, var Wolfsburg bagud med tre. Goretzka kunne have udbygget føringen kort tid herefter, men han formåede ikke at få panden på Cancelos flotte indlæg.

Da der var spillet en halv time af søndagens sene Bundesliga-kamp, rystede Wolfsburg-træneren Kovac posen og skiftede midterforsvareren Lacroix ud med kantspilleren Kaminski, og det skulle vise sig at være en klog beslutning.

Det var således den 20-årige polak, som kunne reducere for Wolfsburg i de døende minutter af første halvleg, hvor Bayern München stod noteret for tre skudforsøg indenfor målrammen – som alle tre altså endte i netmaskerne.

Selvom ”Die Roten” ikke ligefrem havde demonstreret sprudlende angrebsspil i første halvleg, havde gæsterne tilsyneladende kampen under fuld kontrol, indtil de blev reduceret til 10 mand. Kimmich, som havde fået et gult kort for et skub i første halvleg, nedlagde således Arnold, hvorfor han fik marchordre, da der var spillet knap 10 minutter af anden halvleg.

Det røde kort til Kimmich fik magtbalancen i kampen til at ændre sig. Wolfsburg satte sig tungere på bolden, når værterne forsøgte sig med et angreb. På trods af at Bayern München var i undertal, så de prominente gæster fortsat farlige ud, når de angreb.

Wolfsburg-forsvaret kunne da heller ikke gøre noget ved Musiala, som genetablerede Bayern Münchens tremålsføring på smukkeste vis, da han dansede sig igennem Wolfsburg-forsvaret og efterfølgende udplacerede Casteels med et skud mod den fjerneste stolpe.

Arbejdsdagen var dog ikke slut for Bayern Münchens vedkommende, og det blev tydeligt med 10 minutter tilbage af kampen. Her modtog Nmecha, som havde erstattet en startende Wind med et kvarter tilbage af kampen, et indlæg. Tyskeren mistede dog kontrollen med bolden, som i stedet blev samlet op af holdkammeraten Svanberg, hvorefter svenskeren sendte bolden i nettaget.

Det kunne herefter have udviklet sig til en særdeles spændende afslutning på kampen, da Gerhardt også sendte en bold i nettaget, men reduceringen til 3-4 blev annulleret, fordi Baku i opspillet til målet havde begået et frispark på Goretzka. Stillingen var dermed stadigvæk 2-4, hvilket også blev kampens resultat.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER