Anders Mathiasen

Barcelona bekræfter skade til storspillende franskmand

25 minutter blev det til i lørdagens kamp for den storspillende kantspiller
FC Barcelonas Ousmane Dembélé udgik af lørdagens opgør mod Girona med problemer med venstre lår, og nu har Barca bekræftet skaden. De er dog ikke klare i deres udmelding om skadens omfang eller forventede tid.

Det var midt i første halvleg at Dembélé pludselig måtte stoppe i en løbeduel, hvorefter han tog sig til forsiden af venstre lår. Han forsøgte at spille videre, men efter få minutter bad han om at komme ud. Efter kampen blev Dembélé undersøgt af klubbens læger og nu er der kommet en officiel udmelding fra klubben. Her bekræfter man, at franskmanden har pådraget sig en skade i musklen på forsiden af venstre lår.

Lægerne kommer dog ikke med en forklaring på, hvor alvorlig skaden er, om det er en relativ harmløs fibersprængning eller en decideret muskelskade. Som altid kommer de med formuleringen om, at tiden vil vise, hvornår han er klar igen.

Dermed er det endnu uvist hvornår Dembélé kan spille igen og spekulationerne går allerede på, om han går glip af de to Europa League kampe mod Manchester United i næste måned. Det vil være et kæmpe handicap at skulle undvære den formstærke angriber i disse svære kampe for den catalanske storklub.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER