Fodbold nyheder

Manchester United og Arsenal i milliard-kapløb om Serie A-topscorer

Af Asbjørn Steffensen

Napolis angriber, Victor Osimhen, er yderst populær hos de to Premier League-topklubber.
Article image
Ritzau-Scanpix
Victor Osimhen har tur i den sammen med sin klub, Napoli, i den italienske Serie A denne sæson. Den syditalienske klub topper ligaen med ni point ned til nærmeste efterfølger.


Den nigerianske angriber ligger også øverst på topscorerlisten i Serie A med 12 træffere denne sæson. Det har sat ham på radaren hos nogle af de største klubber i verden.

Det italienske medie Il Mattino melder mandag, at både Manchester United og Arsenal jagter 24-årige Osimhen.

Kapløbet om Napoli-angriberen bliver dog ikke den billige af slagsen. Ifølge Il Mattino kan klubberne ende med at skulle betale i omegnen af én milliard kroner for at sikre sig en underskrift.

Osimhens kontrakt med Napoli løber indtil sommeren 2025, og den italienske klub håber på at kunne holde på ham. Angriberen ønsker ikke at snakke kontraktforlængelse med klubben før juni.

Osimhen kom til Napoli fra Lille i sommeren 2020 som det dyreste køb i den italienske klubs historie. Siden er det blevet til 41 mål i 79 kampe.

Mere om Victor Osimhen

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik