Stefan Tonim Nielsen

Fransk fodboldforbunds præsident undskylder til Zidane

Præsidenten for det franske fodboldforbund, Noel Le Graet, har modtaget kritik efter sine kommentarer om Zinedine Zidane.

Noel Le Graet har modtaget heftig kritik fra alle sider efter sine kommentarer om Zinedine Zidane. Præsidenten adresserede rygterne om Zidane som fremtidig landstræner for det franske landshold. Undervejs forklarede præsidenten, at han ”ikke ville tage telefonen”, hvis Zidane ringede til ham, og at ”Zidane kan tage hvorhen han vil, jeg er ligeglad”. Disse kommentarer udtalte præsidenten til mediet, RMC.

Nu har præsidenten dog undskyldt sine kommentarer til det franske medie, L’Equipe.

- Jeg vil gerne komme med en personlig undskyldning for de kommentarer, som absolut ikke repræsenterer mine tanker, ej heller min opfattelse af spilleren, som han var, og træneren han er blevet til, udtalte præsidenten sig i sin undskyldning.

Kritikken er kommet fra flere sider, selv landsholdsstjernen, Kylian Mbappé, har kommenteret og kritiseret udtalelserne om Zinedine Zidane.

- Zidane er fransk, vi er ikke respektløse overfor vores legender på den måde, skrev Mbappé på Twitter.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER