Philip Dar

Mbappe kritisere fransk fodboldpræsident efter Zidane-kommentar

Den franske fodboldpræsident har tilsyneladende dummet sig godt og grundigt.
Paris Saint-Germains franske stjerne, Kylian Mbappe, har vist sin støtte til Zinedine Zidane efter det franske fodboldforbunds præsident, Noel Le Graet udtalte, at han ikke engang ville tage telefonen, hvis den franske legende ringede og ville diskutere jobbet som fransk landstræner.

Lørdag annoncerede det franske fodboldforbund, at landstræner Didier Deschamps har fået sin kontrakt forlænget. Der havde ellers været spekulationer om, at den tidligere Real Madrid-manager Zinedine Zidane ville overtage tøjlerne, næsten uanset udfaldet ved VM i Qatar.

Da Le Graet blev forholdt spekulationerne omkring Zidane, lagde forbundspræsidenten ikke fingre i mellem.

- Jeg er ligeglad, han kan tage hvorhen han vil. Jeg ved godt, at der var spekulationer om Zidane. Han har en massere supportere og nogen ventede bare på Deschamps´ afgang, men hvem kan være alvorligt utilfreds med Deschamps? Ingen. Jeg har aldrig mødt Zidane, vi har aldrig overvejet at skille os af med Didier. Om Zidane forsøgte at kontakte mig? Bestemt ikke, jeg ville ikke engang tage telefonen i så fald, siger Le Graet ifølge Reuters.

Denne udtalelse har fået prominente franskmænd til tasterne, blandt andet Kylian Mbappe, som har ytret sig på Twitter.

- Zidane er fransk, vi er ikke respektløse overfor vores legender på den måde, skrev Mbappe, da interviewet med Le Graet blev offentliggjort.

Også Frankrigs sportsminister har kritiseret Le Graets udtalelser.

- En fuldstændig håbløs kommentar og endnu mere skamfuld mangel på respekt for en legende af fodbold og sport, som gør ondt på os alle, skrev hun også på Twitter og blev bakket op af sin politikerkollega, Pieyre-Alexandre Anglade, som krævede en officiel undskyldning fra Le Graet til Zidane.

- Zidane er et monument i fransk fodbold og sport. En personlighed elsket af alle franskmænd. Vores fodbold fortjener bedre end det.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER