Det læser brugerne på INDKAST lige nu

England: Premier League
FT
1 - 1
(0 - 1)
Nottingham F
Chelsea
S. Aurier (63)
R. Sterling (16)
Daniel Fisker

Nottingham Forest slog Chelsea ud af sejrskurs

Chelsea var på trods af tvivlsomt spil på sejrskurs mod Nottingham Forest, men de undertippede værter kæmpede sig til en pointdeling.
Selvom Chelsea stod for kampens første chance, viste Nottingham Forest hurtigt, hvordan de undertippede værter kunne komme til fadet i kampen. ”The Reds” udgjorde således en stor trussel på kontraangreb, og hverken Thiago Silva eller Koulibaly så ud til at kunne følge med Nottingham Forest-kanten Brennan Johnson.

Selvom Chelsea ikke så ud til at have kampen, hvor de gerne ville have den, så var det de prominente gæster, der scorede kampens første mål. Pulisic var på vej mod baglinjen, da han sendte et indlæg ind i Nottingham Forest-feltet, som Boly i første omgang og ganske uheldigt sendte på overliggeren bag en chanceløs Henderson, inden Sterling kunne hamre returbolden i netmaskerne.

Selvom der var muligheder for flere mål – af begge mandskabet – endte første halvleg med en etmålsføring til gæsterne fra Chelsea, som dog i lange perioder havde set sårbare ud, og det forsøgte Nottingham Forest at udnytte fra første fløjt i anden halvleg, hvor værterne kom frem til to chancer i løbet af de første fem minutter.

Da der var spillet 10 minutter af anden halvleg, var Nottingham Forest rigtig tæt på at udligne, da en hurtig og velspillende Johnson leverede en cutbackaflevering til Gibbs-White, som mødte afleveringen med et hårdt skud fra kanten af Chelsea-feltet. Skuddet prellede dog af overliggeren, inden bolden ramte jorden på den forkerte side af målstregen og fløj væk fra Kepas mål.

Nottingham Forest kom dog til fadet, da der var spillet godt og vel en time, hvor Chelsea-forsvaret ikke formåede at afværge et hjørnespark, som til syvende og sidst dumpede ned for fødderne af Aurier, som på akrobatisk vis bragte balance i regnskabet. Chelsea fik ganske vist bedre styr på afleveringsspillet og begyndte i det hele taget at spille bedre, men det rakte ikke til en sejr.

Det ene point, som Nottingham Forest kæmpede sig til nytårsdag, bragte ”The Reds” tættere på overlevelse, da det nu kun er en ringere målscore, som holder Nottingham Forest på den forkerte side af nedrykningsstregen, mens Chelsea – med ét point i stedet for tre point – nu har syv point op til de Champions League-givende pladser.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER