Jonas Corap

Potter: Kante mindst ude indtil slutningen af februar

Kante er en ud af seks spillere fra Chelsea, som ikke vil være tilgængelige til klubbens næste Premier League opgør mod Bournemouth.
N’Golo Kante som har siddet ud med skade det meste af denne sæson forventes først at være klar igen ved slutningen af februar det bekræfter Chelsea-manageren Graham Potter. Kante pådrog sig en skade tilbage i august i en kamp mod Tottenham Hotspur som har holdt ham ude siden da. Potter udtalte følgende:

- Reece James er tilbage. Han har trænet med os, og han fuldførte for nyligt 65 minutters spil i løbet af ugen. Vi er stadig uden Loftus-Cheek, Ben Chilwell og N’Golo Kante. Han vil være tilbage ved slutningen af februar eller i starten af marts.

Flere medier spekulerer i, at Kante kan forlade klubben efter slutningen af denne sæson, hvor spillerens kontrakt med Chelsea står til udløb. Flere klubber meldes interesserede i den boldvindende midtbanespiller.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER