LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Niklas Gerster

Fredagens engelske rygter

Så er der nyt fra det engelske, hvor flere interne Premier League-handler kan være under opsejling.
Chelsea er blevet enige med den norske klub Molde FK om et køb af den 20-årige angriber David Datro Fofana. ”The Blues” betaler 89 millioner kroner for den unge ivorianer. (Fabrizio Romano)

Derudover har Chelseas målmand Edouard Mendy afvist et kontraktilbud, der ville forlænge hans nuværende aftale med seks år. Den 30-årige senegaleser mener ikke, at klubbens løntilbud er respektfuldt nok. (Sun)

Wolves’ manager Julen Lopetegui er håbefuld omkring, at deres bomstærke 26-årige angriber Adama Traore vil underskrive en ny kontraktforlængelse med klubben. (Express and Star)

Arsenal vil forstærke midtbanen, og vil gå efter en af de varme VM-navne fra Frankrig, Adrien Rabiot, som har kontraktudløb hos sin klub Juventus til sommer. (Republica)

Crystal Palace ønsker at hente en gammel kending tilbage til klubben i form af Aaron Wan-Bissaka. Den 25-årige engelske højreback blev solgt til Manchester United fra Palace for tre år siden, men har slidt med spilletiden i denne sæson. (Evening Standard)

Evertons midtbanespiller Abdoulaye Doucoure er eftertragtet i andre Premier League-klubber. Både Fulham og Nottingham Forest er interesserede i den 29-årige Mali-landsholdsspiller. (Mail)

Leeds har forhørt sig på Evertons centrale forsvarsspiller Mason Holgate. Den franske storklub Lyon er dog også interesserede i den 26-årige englænder. (Sun)

Leeds kan måske vinke farvel til Mark Jackson fra trænerstaben, da League One-mandskabet MK Dons ønsker at få ham til at overtage deres ledige manager-sæde. (Football Insider)

Liverpool og Manchester United er iblandt den håndfuld klubber, som følger den blot 16-årige Preston-spiller Felipe Rodriguez-Gentile tæt. Argentineren scorede for nyligt fem mål i en ungdomsturnering. (Mirror)

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder