Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Louis Andersen

Bayern-boss: En oplagt løsning

Sportsdirektøren i Bayern München, Hasan Salihamidzic, vil ikke tænke for meget over de mulige problemer, klubben kan have på målmandsposten.
Efter at Manuel Neuer kom galt afsted på sin skiferie og brækkede underbenet, er Bayern München på udkig efter en ny spiller til at dække målmandspositionen. Sportsdirektør, Hasan Salihamidzic, er dog ikke bekymret for situationen. Salihamidzic mener, at man bør se på om Alexander Nübel kan hentes tilbage fra lejeaftalen i AS Monaco. Det siger han ifølge Sky Sports:

- Det er vigtigt, at vi finder den bedste løsning for vores hold på kort sigt. Hvad der sker til sommer, må vi styre til den tid. Vi ser på forskellige scenarier. Men Nübel ville naturligvis være en oplagt løsning. I sidste ende er det AS Monaco, der har det sidste ord.

- Jeg er som bekendt ikke fan af vintertransferperioden. Men der skete ting i VM-pausen, så jeg udelukker ikke noget. Vi forsøger at gøre det bedste for vores hold. Vi vil se på alle muligheder. Især på målmandsposten, men ikke kun der. Der vil ikke være nogen hurtige løsninger.

Nübel har kontrakt med FC Bayern indtil 2025, men er i øjeblikket udlejet til den franske liga, fordi han ikke ønskede at være reservekeeper hos den tyske storklub.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER