Louis Andersen

Tidligere Liverpool-spiller ramt af hjerteproblemer!

De fleste husker mest Lucas Leiva fra hans tid hos Liverpool, hvor han igennem årene blev en stor fanfavorit.
Leiva skiftede væk fra Liverpool, hvor han tog til Italien for at spille hos Lazio, og efter opholdet i Italien gik turen til hjemlandet Brasilien og Gremio. Men nu er karrieren sat på ubestemt pause, da man har fundet en ændring i hjerterytmen hos 35-årige Leiva. Det oplyser klubben og Leiva selv på Twitter:

'Gremios medicinske afdeling oplyser, at Lucas Leiva i en rutineundersøgelse inden sæsonstart viste en ændring i hjerterytmen, og derfor er han fjernet fra fysiske aktiviteter, indtil der er foretaget yderligere undersøgelser'.



Lucas Leiva spillede 346 kampe for Liverpool fordelt over ti år, inden han skiftede til Lazio i 2017. Her nåede han i løbet af tre år 198 kampe, før turen gik tilbage til Gremio i 2022, hvor han også spillede inden skiftet til Liverpool. Lucas Leiva, der i øvrigt har optrådt 24 gange for det brasilianske landshold, har kontrakt med Gremio indtil udgangen af 2023.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER