Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Louis Andersen

Glæde over hurtigt VM-exit

I den nordengelske by Manchester glæder man sig over, at det blandt andet ikke gik Danmark bedre ved VM, for så kan Christian Eriksen i stedet få noget tiltrængt hvile.
Hos den nordengelske avis Manchester Evening News er man ikke helt utilfredse med, at Manchester Uniteds tre midtbanespillere Christian Eriksen, Casemiro og Bruno Fernandes med deres respektive landshold ikke formåede at gå hele vejen ved VM-slutrunden:

- United kan blive hjulpet af, at Danmark, Brasilien og Portugal er ude af VM, selvom det er hjerteskærende for trioen. Danmark formåede ikke at gå videre fra gruppen, mens de andre røg ud i kampe, som de ellers var favoritter i, skriver George Smith fra Manchester Evening News.

Manchester United starter sæsonen op igen den 21. december mod Burnley, og derfra starter et hektisk program, hvor de også skal have klemt Europa League-kampe ind mellem alle de nationale opgør, og derfor mener Smith at spillernes ulykke ved VM-slutrunden kan blive til klubbens fordel:

- Eriksen og Fernandes havde før VM spillet 20 ud af 21 kampe i de forskellige turneringer, og det er meget fodbold. Casemiro har spillet i alle kampe, siden han kom til i august enten fra start eller fra bænken. På mange måder kan deres VM-smerte være til Uniteds fordel.

Manchester Uniteds trup befinder sig lige nu i Spanien for at gøre klar til den stadig lange sæson, der venter.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER