Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Niklas Gerster

Her er landsholdets første ord på VM-fiaskoen

Det danske landshold fik et meget skuffende tidligt VM-exit i går, og sluttede sidst i deres gruppe. I morges satte landsholdets ledende aktører således de første umiddelbare ord på, hvordan det kunne gå så galt.
Det danske herrelandshold røg i går ud af VM med et brag, da de tabte skæbnekampen mod Australien med 1-0. Dagen derpå inviterede DBU således til et pressemøde, der blev sendt på TV2, hvor de ønskede at afrunde slutrunden i Qatar. Herunder følger således de første overordnede perspektiver fra landsholdet på, hvordan det kunne gå så grueligt galt:

Hjulmand åbnede med opfordring til den yngre generation
Landstræner Kasper Hjulmand valgte at indlede pressemødet med en enetale, hvor han kom med et hovedbudskab til særligt den yngre generation ovenpå den store skuffelse i går. Han sagde følgende:

- Der er noget, der går igennem hovedet på mig i forhold til den tid, vi er i. Og som pressen også er er del af. Det er sådan en tid, hvor alt er sort eller hvidt. Alt er enten succes, og så skal man vinde det hele, eller også er det en dundrende fiasko. Det er sådan, som rigtig mange af vores børn og unge har det i dag. Det er den verden, vi lever i. Jeg vil egentlig henstille til alle dem, der sidder og ser med derhjemme, at sørge for, at vores børn og unge ikke oplever alt for meget af den indstilling, at man skal igennem livet kun med succeser. Det kan man ikke. Der er nogle ting, der er uforståelige, og man kan fejle.

Derudover kom Kasper Hjulmand på pressemødet med en række umiddelbare betragtninger på, hvad der er gået galt ved dette VM. Han lagde sig fladt ned, og tog det fulde ansvar for det danske VM-exit. Derudover henviste han til, at man afholdt sig fra negative beskeder til spillerne, og sagde, at de i stedet kunne rette dem imod ham.

Desuden fastslog fodbolddirektør i DBU, Peter Møller, at Kasper Hjulmands landstrænerjob ikke er i fare. Derudover følger her et par hovedbudskaber fra den danske landstræner på, hvad der er gået galt:

Mangel på energi
- Holdet har været ramt. Det er svært at udpege, hvad der er gået galt. Det er dog tydeligt, at der har manglet energi og lyst. Det er helt sikkert noget, vi skal kigge på. Blandt flere emner.

Holdet så da også voldsomt tungt ud i går. Særligt efter at Australien kom foran, så de danske spillere helt energiforladte ud, og de havde intet modsvar eller gejst, der kunne bringe dem tilbage i opgøret.

De politiske spørgsmål har fyldt, men undskylder ikke den dårlige indsats
- Spillerne har skullet bruge alt for meget energi på at tænke på spørgsmål, der intet har at gøre med fodbold. Jeg har forsøgt at skærme dem så godt som muligt og være lynafleder for de mange spørgsmål. Men det skal på ingen måder tolkes som en undskyldning for, at vi er ude af VM.

Det politiske har da også fyldt meget i forhold til denne slutrunde, og DBU tog undervejs i slutrunden den beslutning, at spillerne nu ville fokusere 100 procent på fodbold, og ikke tog stilling til politiske spørgsmål. Landstræneren bruger dog ikke det store politiske fokus som en undskyldning for, at spillerne ikke præsterede. Men har det måske alligevel haft en for stor indirekte påvirkning af spillernes fokus? Spørgsmålene er mange, og debatten om det skuffende danske VM-exit, stopper nok næppe her.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER